U19 YOUNGSTERS
I SFF 2015 bygger vi på fremtiden. Vores U19-setup er skabt for at udvikle unge spillere og samtidig skabe en god overgang til seniorfodbolden.
Oprindeligt blev holdet startet for at give spilletid til seniorspillere, der sidder over, får begrænset spilletid eller har brug for ekstra udvikling.
Men projektet har udviklet sig til meget mere end det.
U19-holdet har været et kæmpe hit og har allerede tiltrukket over 20 nye spillere, som har meldt sig ind med ét fælles ønske:
De vil være orange.
-
Silas Hølmkjær
“Jeg valgte SFF 2015, da jeg flyttede til Faaborg og allerede kendte flere i klubben. SFF har masser af liv, et rigtig godt sammenhold og er stadig en fed klub at være en del af.”
– Silas Hølmkjær
-
Noah Fyhn
“Jeg valgte SFF 2015, fordi klubben ligger tæt på, men også fordi jeg synes, det er et rigtig spændende projekt, der er blevet sat i gang. Det virker som et fedt sted at udvikle sig og være en del af det nye U19-setup.”
– Noah Fyhn
-
Viggo Bonde
“Jeg har valgt at spille for SFF 2015, fordi jeg får mulighed for at spille god fodbold og samtidig være en del af et stærkt fællesskab med gode venner.”
- Viggo Bonde
-
Hovedsponsor
C&C TravelC&C Travel er hovedsponsor for SFF 2015’s U19-hold og er med til at skabe de bedste rammer for vores unge spillere og deres udvikling.
Vi er stolte af at have C&C Travel med på rejsen som en stærk samarbejdspartner for vores Youngsters.
-
Rygsponsor
Vester Åby SlagterforretningVester Åby Slagterforretning er med på ryggen, når vores U19-spillere trækker den orange trøje over hovedet.
Deres støtte er med til at gøre U19-projektet muligt og skabe gode rammer omkring vores Youngsters – både på og uden for banen.
Trænerteam
Jesper Langsted & Mike Jessen står i spidsen for vores U19-hold og har ansvaret for den daglige udvikling af vores Youngsters.
Sammen arbejder de på at skabe et stærkt træningsmiljø, hvor der er plads til både udvikling, fællesskab og ambitioner – med fokus på at gøre spillerne klar til næste skridt i seniorfodbolden.